Søren E. Hansen

Piet Hein sagde, “Den der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele dårligt”. Dette dobbeltsynede perspektiv er nødvendigt, når man står overfor Søren E. Hansens billeder, som overfladisk set kan virke som muntre parafraser over en indviklet tilværelse, men eftertanken melder sig hurtigt,hvor maleren tager tilskueren med på en tour de force i billedkunstens veje og vildveje. Han befolker sine til tider smukke, til tider dystre landskaber med en befolkning, der synes genkendelig, men alligevel er urovækkende i deres almindelighed. Malerens, man kunne sige ”kunstgreb”, består i at sætte sine figurer i absurde sammenspil hvorved nye udsagn og meninger fremkommer. Han undser sig heller ikke for mellem de almindelige mennesker pludselig at placere tegneseriefigurer eller andre væsner fra fantasiens overdrev. For at gå ind i Søren E. Hansens billeder skal man slippe håndtaget, løsne for fornuften og belave sig på en oplevelse.
– Svend Bruun

søren e 004

søren e 002